Site icon Adaero.dk

Varmepumpe til din nye bolig

4.69/5 (13)

Når du køber et nyt hus, skal du være opmærksom på, om du selv kan vælge hvordan huset skal opvarmes. Det nemmeste er, hvis du selv er med til at bygge huset fra grunden af, så er du selv med hele vejen.

Der er mange som i disse år, køber en grund der har den perfekte beliggenhed, og så blot river det gamle hus ned, og bygger et nyt, i stedet for at renovere. Det kan rent faktisk godt betale sig!.

Her er der samme muligheder, for selv at bestemme, hvordan den nye bolig skal opvarmes.

En af de mest populære muligheder, er en varmepumpe, fordi du med den kan vælge en der både kan opvarme boligen om vinteren, og afkøle den om sommeren. 

Flere typer varmepumpe

Der findes flere typer varmepumper, her er lige lidt info om de to mest populære.

Luft til luft varmepumpe

Dette er nok den mest populære, fordi du har muligheden for at opvarme boligen om vinteren, og så kan du “vende luften” om sommeren, og afkøle boligen når der er hede dage og tropenætter.

Luft til luft virker ved at trække varmen ud af luften udenfor, og sende endnu koldere luft ud. Det lyder lidt som Georg Gearløs, men den er god nok. På samme måde, kan du hive kulden ud af luften, og lade varmere luft sive ud i naturen, når der skal køles ned om sommeren.

Umiddelbart skulle man tro, at det var en dyr løsning, men det er faktisk en fornuftig og billig løsning.

Luft til vand varmepumpe

Luft til vand virker i første omgang som luft til luft, blot bliver det vand der opvarmes, som derefter kan føres gennem rør til radiatorer, eller allermest populært, som gulvvarme. 

Er du afhængig af gulvvarme, og synes det er det bedste, er det denne løsning du skal vælge, men så har du ikke fordelen af nedkøling i de varme sommermåneder.

Husk en varmepumpeskjuler

Når du planlægger at få en luftpumpe installeret, skal du også finde ud af hvor den skal placeres. Det er både med hensyn til vejrlig og larm!

Varmepumpen larmer trods alt en lille smule, så derfor er det ikke så smart, hvis den installeres op af muren ind til soveværelset. Varmepumpeskjuleren kan isoleres så larmen dæmpes, men der skal være rigtig god udluftning, da det jo netop er en luftpumpe.

Selvom varmepumpen er designet til at være udendørs i al slags vejr, bør du beskytte den med en varmepumpe skjuler, der holde vand og især sne væk fra selve varmepumpen.

En varmepumpeskjuler behøver ikke være noget specielt, men de fleste vælger at lave en kasse med tværpinde der males og et let skråt tag med tagpap. Det holder i mange år.

Varmepumpeservice

Når du investerer i et varmepumpeanlæg, bør du samtidig undersøge, om du kan få en aftale om service, spørg den der skal installere anlægget, og et par andre.

Ofte vil du kunne få et billigere tilbud på varmepumpeservice inden du har installeret anlægget, end bagefter, hvor dem der service godt ved, at du er nødt til at vælge en udbyder.

...

Hold dig varm 🙂

Michael Bredahl

Giv dit High Five her:

Exit mobile version