Det billigste brænde du kan få, er det du selv fælder. Men du kan skyde genvej, og få noget der er næsten lige så billigt. Statsskovene laver hvert år hundredevis af stakke med stammer, som du kan købe ret billigt.
Det er fra 360 kr. pr. rummeter (425 pr. KFM) og opefter, afhængig af størrelse og placering.
Her er træet fældet, og grene er skåret af. Du har altså de rå stammer, klar til at blive savet i skiver og kløvet. Samtidig bestemmer du selv hvor lange dine brændestave skal være, og du bestemmer selv hvor kløvet brændet bliver.
Her er træet fældet, og grene er skåret af. Du har altså de rå stammer, klar til at blive savet i skiver og kløvet. Samtidig bestemmer du selv hvor lange dine brændestave skal være, og du bestemmer selv hvor kløvet brændet bliver.
KFM – Kubikmeter fastmasse
Normalt køber du brændet i skovrummeter, og her er 1 skrm ca. 0,7 rm kløvet og tæt stablet færdigt brænde. Jo tykkere stammer, jo flere rm kløvet træ.
Normalt køber du brændet i skovrummeter, og her er 1 skrm ca. 0,7 rm kløvet og tæt stablet færdigt brænde. Jo tykkere stammer, jo flere rm kløvet træ.
Hos Statsskovene er der fotomåling på, så der køber du fast træmasse, uden luft. Det kalder de KFM (Kubikmeter FastMasse). Når du køber træ fra Naturstyrelsen og Statsskovene, skal du altså regne med, at det fylder lige så meget som du køber.
Hos Statsskovene er der fotomåling på, så der køber du fast træmasse, uden luft. Det kalder de KFM (Kubikmeter FastMasse). Når du køber træ fra Naturstyrelsen og Statsskovene, skal du altså regne med, at det fylder lige så meget som du køber.
Kan saves og kløves på pladsen
En stamme vejer hurtigt over 100 kg, og du kan derfor have et problem med at få den slæbt af sted hel. Hvis du anskaffer en transportabel, benzindrevet brændekløver, kan du med fordel skære stammerne på pladsen (kræver en benzindrevet kædesav), kløve dem, og transportere dem hjem så klar som de bliver, lige til at stable i et brændetårn eller i et brændestativ.
På den måde slipper du for al det svineri det giver hjemme, f.eks. ofte i indkørslen, hvor det tager timer at få gjort pladsen ren igen.
Når du begynder at fjerne træ fra din plads i skoven, så husk at have din kvittering med, og lad en af stammerne med dit nummer på blive tilbage som den sidste.
Effektnummeret er også sat fast på en af stammerne i et lille “sølv” emblem
Læs også: Den uundværlige brændeflækker
Saves i skiver og transporteres
Du kan også vælge at save stammerne i skiver, i den længde du har brug for, og så transportere brændeskiverne hjem. Hjemme kan du i ro og mag flække brændet, i stykker der passer til din brændeovn. Hjemme kan du bruge din eldrevne brændekløver, det er jo ikke alle der lige har en benzindrevet:)
På den måde kan du hurtigt tømme pladsen i skoven, og du er tættere på en kop varm kaffe, imens du kløver brændet.
Spåner og ral træ
Vi har mange gange samlet spåner og ral træ, de der stumper der ikke kan stables, og nærmest bare er småpinde, i sække eller haveaffalds poser. Det er perfekt til optænding, og giver en god flamme i starten af optændingen. Det kan virke som spild af tid, når det bliver samlet, men jeg er hver gang blevet glad for vi har gjort det, når der skal tændes op.
Statsskovene og Naturstyrelsen
Du finder oplysninger om hvor du kan købe og hente brænde fra de danske statsskove på Naturstyrelsens hjemmeside
Det foregår således:
- Det er nemmest at oprette en profil før du går igang
- Find den brændestak du gerne vil have (hele stammer)
- Klik på kortet for det område du vil hente brænde fra
- Vælg evt. en bestemt skov, træsort eller diameter.
- Søg brændestakke
- Vælg en god stak (klik på Mere… ud for brændestakken)
- Læg i kurv og betal ved kassen
- Du får en mail med salgskvittering og et kort til brændestakken
- Hent stammerne, og hvis du ikke henter alle samme dag, bør du lade den med nummeret på blive til sidst
- Stakken skal være hentet inden for 3 måneder fra køb
- Du må hente, save og kløve stammerne på hverdage mellem 7 og 18, lørdag 7 til 14 og IKKE søn- og helligdage!
- Du skal køre den nærmeste mulige vej, og huske at lukke låger og bomme efter dig igen
- Salgskvitteringen skal sidde synligt i forruden
Hvis du saver træet på pladsen, skal du bruge bionedbrydelig kædesavsolie. De danske statsskove er miljøcertificerede, og al skovdrift skal derfor leve op til nogle bestemte krav.
Kontroller stablen af stammer
Inden du beslutter dig for at købe nogle stammer, kommer her et par rigtig gode tips.
- Vælg en skov i nærheden, så du ikke skal køre for langt
- Undersøg på Naturstyrelsens hjemmeside hvilke effektnumre der er til salg lige nu
- Kør ud i skoven, og gå en god tur. Find en stak du synes er god, skriv effektnummeret ned.
- Hjemme køber du stakken online, og så er du klar.
Så er du klar til at hente træet.
Læs også: Stable brænde, brændeskjul eller brændestativ?
Et eksempel
Grevinge skov ligger et stenkast fra der hvor jeg bor, hvis du er stærk. Her fandt jeg nogle numre på stakke jeg synes så godt ud.
På Naturstyrelsens hjemmeside vælger jeg først nord-vest Sjælland, og derefter Grevinge skov i listen over skove:
Derefter kigger jeg listen igennem, den er selvfølgelig ikke sorteret alfabetisk. Faktisk kan jeg ikke gennemskue hvordan den er sorteret, måske efter kaos-princippet 🙂
Jeg finder mit nummer: 909711
Umiddelbart kan du se, at det er bøgetræ, der er 18,07 rm og det koster 10.842.
Ved klik på mere, får du flere oplysninger:
Du får her detaljerede oplysninger om pris pr. kfm og pr. rummeter. Samtidig er der et vognmandskort, der viser detaljerede oplysninger om hvor du finder stakken med stammer :
Hvis du ikke gider de der store stammer, men bare vil have lidt småtterier, kan du evt. sanke brænde. Dvs. samle det op der ligger i skovbunden 🙂 Det kan sagtens give nogle nemme rummeter.